Uddannelsesprogram introduktionslæge hos lægerne Rosenkilde, Roested og Ovesen

Omøvej 7. 1. Th. 4700 Næstved

 

Uddannelsesmål Intro almen praksis

Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin beskriver selve uddannelsen og hvilke kompetencemål, som uddannelseslægen skal igennem.

 

2 gange hver måned skal du udfylde Regionens fraværsliste i Mine Apps.

 

I løbet af en introduktionsstilling I almen praksis er der 8 kompetencer der skal godkendes. Der er til hver kompetence knyttet et kompetencevurderingsredskab.

Nr 1: Individualisering (kan evalueres ved den strukturerede vejledersamtale)

Nr 2: Tillid (kan evalueres ved den strukturerede vejledersamtale)

Nr 3: Samarbejde internt i praksis (kan evalueres ved 360 graders evaluering)

Nr 4: Forebyggende børneundersøgelser. (kan evalueres ved  direkte observation min x 2 samt efterfølgende  struktureret vejledersamtale)

Nr 5: Patienten med kronisk sygdom (kan evalueres ved den strukturerede vejledersamtale)

Nr 6: Den febrile patient (kan evalueres ved den strukturerede vejledersamtale )

Nr 7: skabe rammer for god kommunikation (kan evalueres ved  direkte observation min x 3 (den ene kan være den samme som ved nr. 4) samt efterfølgende  struktureret vejledersamtale)

Nr 8: Undervisning (kan evalueres ved vejledersamtale med henblik på vurdering af refleksionsevne på basis af min 2 af udd.lægen afholdte undervisningssessioner)

Derudover skal man som introlæge med som “føl” på 3 køre- eller konsultationslægevagter. Disse tildeles af regionen men skal også planlægges sammen med din tutorlæge. Dette dokumenteres i kvalifikationskort 7.

Beskrivelse afde enkelte kompetencer og evalueringsmetoderne, samt skemaer der bruges ved evaluering findes på uddannelseslaege.dk

 

Læringsstrategier

Uddannelsesplan; Vi forventer, at uddannelseslægen selv har udarbejdet en detaljeret individuel uddannelsesplan forud for Introsamtalen, som typisk finder sted indenfor de første 14 dage i praksis. Det kan være en fordel at have fokus på et par af kompetencerne ad gangen og løbende få dem kompetencevurderet og godkendt. Efter aftale med din tutorlæge kan du lægge en seddel ud til sekretærerne omkring hvilke patienttyper du har særlig fokus på, så hjælper de med booking af disse så vidt muligt.

Uddannelsesplanen kan opdateres til midtvejssamtalen.

Supervision; Du vil dagligt have ½ time supervision med din tutorlæge eller en af de andre faste læger. Som udgangspunkt gennemgåes alle dagens patienter. Du kan derudover tage en særlig problemstilling op eller have foretaget en kompetencevurdering. Kompetencevurdering kan dog kun foregå ved din tutorlæge. Vi ønsker at supervisionen skal være udbytterig for den enkelte uddannelseslæge og beder dig løbende sige det hvis du har input til at gøre supervisionen bedre for dig.

 

Vi har gode muligheder for direkte supervision hvor uddannelseslægen sørger for at dobbeltbooke en tid tutorlæge og uddannelseslæge ser én patient sammen. Det kan enten være tutorlægen  eller uddannelseslægen som står for konsultationen, enten for at uddannelseslægen kan se med for at lære noget nyt eller for at uddannelseslægen forestår konsultationen mens tutorlæger er “fluen på væggen”. Du er også velkommen til at orientere dig i de øvrige faste lægers skemaer og dobbeltbooke der, hvis de har en patienttype eller procedure, du gerne vil se med på.

Vi har derudover mulighed for supervision af videooptagelser af konsultationer da vi råder over udstyr til at optage dette. Desuden bruges supervisionsportalen.dk til videooptagelser, dette i hht gældende GDPR regler udelukkende med uddannelse af uddannelseslægen og kvalitetssikringaf behandlingerne for øje

 

Der er fælles undervisning for alle uddannelseslæger i hele huset hver 2. Onsdag ml 13-14. I skiftes til at undervise hinanden (vores klinik står for undervisningen hver 4. Gang, når vi har flere udannelseslæger samtidig skiftes I, så alle kommer til at undervise). Der deltager 1 speciallæge hver gang (tutorlægen for den læge der skal undervise).

Vi ser desuden gerne at du underviser i klinikken inkl. Personalet, bl.a. ved at videreformidle ting du lærer på dine kurser.

 

 

Udarbejdet af Maria-Kathrine Ovesen d 14/10/20